-
1 dra med sig
uregelmæssigt verbum1. tage noget med/medføre2. medføre -
2 dra med sig
uregelmæssigt verbum1. tage noget med/medføre2. medføre -
3 nypa
I substantiv1. hånd (mest i plur.)Kvinder i Dalarna, der arbejder på ammunitionsfabrik, dygtige dalakvinder
2. knivspids, gran, eller det man kan holde mellem to fingreTage noget med et gran salt, ikke tage noget alt for alvorligt
II uregelmæssigt verbumHa hårda nypor, vara hård i nyporna
1. nappe, knibe, klemme"Han nöp henne i stjärten" är en bok om könsklichéer i ordböcker och grammatikor
"Han kneb hende i bagen" er en bog om kønsklichéer i ordbøger og grammatikker
2. hurtigt gribe fat i nogen/noget (hverdagssprog/slang) -
4 nypa
I substantiv1. hånd (mest i plur.)Kvinder i Dalarna, der arbejder på ammunitionsfabrik, dygtige dalakvinder2. knivspids, gran, eller det man kan holde mellem to fingreSærlige udtryk:Tage noget med et gran salt, ikke tage noget alt for alvorligtII uregelmæssigt verbumHa hårda nypor, vara hård i nyporna
1. nappe, knibe, klemme"Han nöp henne i stjärten" är en bok om könsklichéer i ordböcker och grammatikor
"Han kneb hende i bagen" er en bog om kønsklichéer i ordbøger og grammatikker2. hurtigt gribe fat i nogen/noget (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk: -
5 ro
I substantiv1. ro, fred, stilhed, hvileSærlige udtryk:Slå sig til ro, sætte sig ned og hvileII verbum1. ro (med årer), manøvrere en bådDet är alldeles lugnt i kväll, sjön är verkligen spegelblank, jag ska ut och ro drag
Det er helt stille i aften, søen er virkelig spejlblank, jeg vil ud og fiske med blink (fra en robåd)I Leksand får skolungdomar från högstadieklasserna prova på den ädla konsten att ro kyrkbåtar
I L. har skolelever fra 7.-9.klasserne fået lov til at forsøge sig med den ædle kunst at ro kirkebåde (gammel skik bl.a. i Dalarna hvor Leksand ligger)Særlige udtryk:Genemføre noget med et godt resulat, bjærge i land, klare at gøre noget selv om det er svært Forbedre sin situationForbedre sin situation, komme til vejrsRo hit med den!
Hit med den, stik mig den! (fx saksen) -
6 salt
I substantiv1. saltKrydda med en nypa salt och lite peppar!
Tilsæt en lille smule salt og lidt peber!
2. kemisk stof (fysik, kemi)koksalt; luktsalt; vägsalt
køkkensalt; lugtesalt; vejsalt
Strø salt i såret, gøre ondt værre
II adjektivTage noget med et gran salt, tage et vist forbehold over for noget
1. salt2. skrap, skarp, hård, tough m.m. (hverdagssprog/slang)Skrappe pressereportager fra R. (dansk sommarmusikfestival)
-
7 salt
I substantiv1. saltKrydda med en nypa salt och lite peppar!
Tilsæt en lille smule salt og lidt peber!2. kemisk stof (fysik, kemi)Sammensatte udtryk:koksalt; luktsalt; vägsalt
køkkensalt; lugtesalt; vejsaltSærlige udtryk:Strø salt i såret, gøre ondt værreTage noget med et gran salt, tage et vist forbehold over for nogetII adjektiv1. salt2. skrap, skarp, hård, tough m.m. (hverdagssprog/slang)Skrappe pressereportager fra R. (dansk sommarmusikfestival) -
8 ro
I substantiv1. ro, fred, hvileII verbumSlå sig til ro, sætte sig ned og hvile
I Leksand får skolungdomar från högstadieklasserna prova på den ädla konsten att ro kyrkbåtar
I L. har skolelever fra 7.-9.klasserne fået lov til at forsøge sig med den ædle kunst at ro kirkebåde (gammel skik bl.a. i Dalarna hvor Leksand ligger)
Ro hit med den!
Hit med den, stik mig den! (fx saksen)
Bjærge i land, klare at gøre noget selv om det er svært
-
9 smuggla
verbum1. smugle, medbringe noget der er ulovligt, tage noget med i hemmelighed -
10 smuggla
verbum1. smugle, medbringe noget der er ulovligt, tage noget med i hemmelighedSærlige udtryk:Smugglaundan
-
11 knusende
-
12 allvar
substantiv1. alvorDet kan bli allvar det här!
Det her kan godt blive farligt!
Gøre alvor af noget, gå i gang med noget, som man har talt om, at man vil
Tage noget alvorligt, mene det man siger
Ta någon på allvar, ta något på allvar
Tage nogen alvorligt, forstå at noget er vigtigt
Tale alvor med nogen, irettesætte
På allvar, på blodigt allvar
På alvor, i fuld alvor
-
13 allvar
substantiv1. alvorDet kan bli allvar det här!
Det her kan godt blive farligt!Der udbrød panik, da alvoren i situationen stod klar for de tilstedeværendeSærlige udtryk:Gøre alvor af noget, gå i gang med noget, som man har talt om at man vilTage noget alvorligt, mene det man sigerTa någon på allvar, ta något på allvar
Tage nogen alvorligt, forstå at noget er vigtigtTale alvor med nogen, irettesættePå allvar, på fullt allvar, på blodigt allvar
På alvor, i fuld alvor, blodig alvor -
14 avseende
substantiv1. betydning, vægt2. henseende, hensynLämna utan avseende, utan avseende på person
Med henblik på noget, med hensyn til noget
I det avseendet; i visst avseende; i alla avseenden
Når det drejer sig om det; til en vis grad; når det gælder alt, på alle måder
-
15 avseende
substantiv1. betydning, vægt2. henseende, hensynSærlige udtryk:Lämna utan avseende, utan avseende på person
Med henblik på noget, med hensyn til nogetI det avseendet; i visst avseende; i alla avseenden
Når det drejer sig om det; til en vis grad; når det gælder alt, på alle måder -
16 sky
I substantiv1. skyLätta skyar, regntunga skyar
Lette skyer, regntunge skyer2. himmelSanglærken synger sin sang samtidigt med at den basker med vingerne højt oppe i himlenSærlige udtryk:Höja någon/något till skyarna
Hæve (rose) nogen/noget til skyerneSkrige i vilden sky, meget højtVære himmelfalden, blive meget overrasket og ikke vide hvad man skal gøreII substantiv1. (sky)sovs, kødsaft ved stegning (kogekunst, mad m.m.)Ta lite mer av skyn, den smakar gott!
Tag lidt mere af sovsen, den smager godt!III verbum1. sky, vige tilbage for, være bange for, ikke kunne lide, forsøge at undgåMånga skyr solens starka strålar, andra är inte alls rädda för att bli brända
Mange forsøger at undgå solens stærke stråler, andre er slet ikke bange for at blive (sol)brændteSærlige udtryk:Sky någon/något som pesten
Sky nogen/noget som pesten, absolut ikke ville have noget med nogen/noget at gøre -
17 samvete
substantiv1. samvittighedRektor blev ålagd att genomföra besparingar, hon följde sitt samvete och vägrade - och därför fick hon sparken
En rektor blev pålagt at gennemføre besparelser, hun fulgte sin samvittighed og nægtede - og blev derfor afskediget
samvetsfrid (samvetsro); samvetsnöd; samvetstvång
sjælefred (samvittighedsro); sjælenød; sjæletyranni (moralsk tvang)
Have en ren samvittighed, ikke have gjort noget som er ulovligt eller forkert
Have noget på samvittigheden, have gjort noget forkert eller ulovligt
-
18 samvete
substantiv1. samvittighedRektor blev ålagd att genomföra besparingar, hon följde sitt samvete och vägrade - och därför fick hon sparken
En rektor blev pålagt at gennemføre besparelser, hun fulgte sin samvittighed og nægtede - og blev derfor afskedigetSammensatte udtryk:samvetsfrid (samvetsro); samvetsnöd; samvetstvång
sjælefred (samvittighedsro); sjælenød; sjæletyranni (moralsk tvang)Særlige udtryk:Have en ren samvittighed, ikke have gjort noget som er ulovligt eller forkertHave noget på samvittigheden, have gjort noget forkert eller ulovligt -
19 storm
substantiv1. stormvejr, hård vindGå till storms mot någon/något
Løbe storm mod nogen/noget, protestere kraftigt mod nogen/noget, angribe nogen/noget
Ride en storm af, klare en vanskelig situation
Tage nogen med storm, hurtigt vinde sympati
Lugn i stormen!
Tag det roligt!
-
20 storm
substantiv1. stormvejr, hård vind (også i overført betydning)Sammensatte udtryk:folkstorm; läsarstorm; tittarstorm
folkestorm; læserstorm; seerstormSærlige udtryk:Gå till storms mot någon/något
Løbe storm mod nogen/noget, protestere kraftigt mod nogen/noget, angribe nogen/nogetRide en storm af, klare en vanskelig situationTage nogen med storm, hurtigt vinde sympatiLugn i stormen!
Tag det roligt!
См. также в других словарях:
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Jernalder — Jernalderen i Danmark regnes normalt som tidrummet mellem cirka år 500 før Kristus til cirka år 800. Før jenalderen havde vi bronzealdereren og bagefter jernalderen fulgte vikingetiden. Den første del af jernalderen kalder man enten keltisk… … Danske encyklopædi
Nichts — 1. Als Niet kommt tot iet, dann kennt iet hem selver niet. – Simrock, 7534. Wenn ganz arme Leute plötzlich zu grossem Vermögen gelangen, kennen sie sich selbst nicht mehr. 2. Auss nichts wird nichts vnd bleibt nichts. – Lehmann, II, 32, 68; Petri … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
arm — I arm 1. arm sb., en, e, ene; brække armen; tage noget i stiv arm (klare noget med styrke og sindsro) II arm 2. arm adj., t, e (stakkels) … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gutes — 1. Alles Gute kommt von Gott. Dän.: Alt godt er guds gave, det ondt er straf for synden. (Prov. dan., 254.) Frz.: Dieu est le principe de toutes choses. 2. Auch des Guten kann man zu viel thun. – Bremser, 15; Bücking, 43; Blum, 572; Zehner, 118.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mensch — 1. A verzagte Möntsch isch im Himmel nid sichar. (Bern.) – Zyro, 108. 2. Ach, Mensch, betracht , wie Gott verlacht all deinen Pracht, der in einer Nacht wird zu nichts gemacht. – Gerlach, 9. 3. Ain verkerter mensch richtet hader an vnd ain… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Sukkersyge — Hvad er sukkersyge? Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om: 10 Type 1 diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type… … Danske encyklopædi
Ehre — 1. Allweg die Ehren unsere Sitten verkehren. – Eiselein, 134. Engl.: Honours change manners. (Bohn II.) Frz.: Honneurs changent moeurs. (Eiselein, 134.) Lat.: Honores mutant mores: Hurres murres. (Eiselein, 134.) 2. An Ehren ab, an Schanden auf,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Unglück — 1. Allein vnglück vnd armut ist vor den Neidhard gut. – Gruter, III, 4; Lehmann, II, 33, 21; Simrock, 7478. 2. Alles Vnglück fahet sich in Gottes namen an (in nomine Domini). – Gruter, III, 4; Henisch, 1697, 30; Petri, II, 8; Blum, 2; Eiselein,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon